Den catalanske patientforening for 22q11 var i november 2019 vært for den 3. europæiske 22q11 konference. Konferencen havde 260 deltagere fra 20 lande og 40 oplægsholdere, som præsenterede ny viden på området.
Konferencen i Barcelona var en vekslen mellem en række hovedpræsentationer og forskellige mindre sessioner organiseret over udvalgte emner. Se program og alle præsentationer på 22q11 Europe´s hjemmeside https://22q11europe.org/3rd-annual-conference-in-barcelona-2019/

Det er hensigten, at der gennem disse konferencer og arrangementer på tværs af Europa skabes netværk og deles viden og erfaring. Hermed kan vi både styrke hinanden, ny forskning og kendskab til et syndromet, som er relativt almindeligt, men alligevel endnu så ukendt for mange både professionelle og i den brede offentlighed.

Konferencerne er primært rettet mod forældre, pårørende og professionelle, samt voksne som selv har 21q11.

Vi vil over det næste stykke tid lave nogle små indlæg om udvalgte præsentationer.

Næste 22q11 konference i Berlin i 2021

De europæiske konferencer arrangeres af 22q11 Europa, og afholdes hvert 2. år på skift i et af medlemslandene. Den næste konference afholdes i Berlin d. 20.-21. november 2021 med den tyske organisation ´KiDS-22q11´som værter. I forbindelse med konferencen i Berlin planlægges det, som noget nyt, at der parallelt med konferencen, skal afholdes en særlig ´Youth Camp´, hvor unge kan mødes på tværs af Europa.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.