Så er vi hjemme fra den anden europæiske 22q11 konference, dette år i Dublin. Det har været en rigtig spændende konference med næsten 30 indlæg fra nogen af de største eksperter der dagligt arbejder med 22q11.
Vi har hørt om erfaringer fra den daglige behandling af tusinde patienier rundt om i verden, men også om forskning der pågår som vil kunne bidrage til vores øgede forståelse i fremtiden, og sikre bedre og hurtigt behandling.
Bestyrelsen i 22q11 Danmark er aktiv i den nye 22q11 Europe organisation, og det har derfor været vigtigt at vi støtter op om denne konference. Derfor sendte vi 3 medlemmer til Dublin. Vi blev alle udstyret med en blyant og blok, og har lavet en masse noter. Vi vil over den næste tid komme med nogle små indlæg, med highligts fra de mest interessante foredrag.
Trine, Anette og Jesper